Gengangere

Gengangere

Af Henrik Ibsen

Klassisk teater, når det er bedst.

Medvirkende: Pia Jondal, Waage Sandø, Thomas Magnussen, Marie Sandø Jondal og Kristian Boland

Producent: Teater 2 og Nørregade Teatret
Spilletid: 135 min. inkl. pause

Henrik Ibsen var på kvindernes side, hvilket var højst usædvanligt på hans tid. Han skrev et Dukkehjem 1879 og Gengangere i 1881. Begge skuespil vakte forargelse og skandale. Forestillingerne er stadig aktuelle og vedkommende i dag.

I et dukkehjem tog Ibsen fat i kvindens rolle i samfund og familie. I Gengangere graver han et spadestik dybere. Han viser, at den enkelte bærer ansvaret for sine handlinger. At bedrag i fortiden fører til skæbnesvangre valg i nutiden. I den borgerlige familie råder dobbeltmoral, hykleri og en håbløs drøm om et andet og ærligere samfund.

Hvad man ikke gik så højt op i var, at stykkets omdrejningspunkt er seksuel krænkelse. Fru Alving har, for mange år siden overværet, at hendes nu afdøde mand, kaptajn Alving, voldtog deres tjenestepige på spiseborde. Det kom der et ”uægte” barn ud af. Barnet sendes bort, skammen var for stor.

Sønnen Osvald har været i udlandet. Da han vender hjem, må Fru Alving fortælle ham, at han lider af nedarvet syfilis efter sin far. Dengang kunne sygdommen ikke behandles men udviklede sig til sindssygedom.

Fru Alving har taget ægtefællens ”uægte” datter Regine, som ung pige i huset. Hun opdager, at hendes syfilissyge søn gør krænkende tilnærmelser til den unge pige, der er hans halvsøster. Fru Alving er rystet over ”gengangeriet”.

Fru Alving har oprettet et børnehjem i hendes afdøde ægtefælles navn, udadtil var han en højt respekteret og anstændig borger.

På indvielsesdagen brænder børnehjemmet ned, og Osvalds sygdom går i udbrud, Fru Alvings liv ligger i ruiner.

Gengangere er et stærkt drama, et opgør med tidens stive, højborgerlige samfund, og en kamp for kvindens ret til at bestemme selv over sit liv. Stykket vakte forargelse og skandale og Ibsen måtte forlade Norge.