program


Restaurant Europa

Restaurant Europa

RESTAURANT EUROPA er et morsomt kammerspil, en satire over et kontinent med værdier i skred. En smagfuld og foruroligende fortælling om forfald, bragt balstyrisk til live af den vildfarne tjener.
 Læs mere

Ingen aktuelle arrangementer

Du har søgt efter et afsluttet arrangement.
Vælg venligst fra vores aktuelle tilbud i søgemaskinen på billetexpressen.dk

Dato for seneste arrangement: Onsdag, 22. Januar 2025 19:30

En smagfuld fortælling om forfald

 

Scenen er sat på en hæderkronet restaurant mellem krystalkarafler, stivede damaskduge og et farverigt klientel af forretningsfolk og dekadente bohemer. Lige så broget er etablissementets personale med en alkoholiseret kok, bramfri barchef, halvdøv huspianist samt ikke mindst vores hovedperson: den aldrende tjener, der med pedantisk akkuratesse holder de stolte traditioner i hævd.

 

MEN så en dag gør nye kunder deres entré og vender op og ned på den etablerede orden. Bestiller sære svampe, drikker espresso af tekopper og får stamgæsterne til at kaste udsøgt salami på de kostbare Jugend-spejle. Kort sagt: Kursen mod katastrofen er sat!

 

RESTAURANT EUROPA er en hudflettende satire over et kontinent med værdier i skred. Et signalement af en kultur, der bryster sig af fordums storhed, men reelt er ved at krakelere bag en sminket facade. Alt sammen balstyrisk bragt til live af den vildfarne tjener, der desperat kæmper mod den tiltagende opløsning og drømmer om sjældne kålsorter og go'e gamle dage …

 
RESTAURANT EUROPA er en dramatisering af ”The Hills” (2017); en roman af den fremtrædende norske forfatter Matias Faldbakken, som i 2020 blev indstillet til Nordisk Råds litteraturpris.

★★★★★

 

"Formår elegant at forvandle dette samtidsdrama over en verden i forfald til vanvittigt morsomt kammerspil."

 

- Sceneblog.dk

 
★★★★★
 

"Perfekt underspillet farceløb mod undergang og forfald; foruroligende og fabelagtigt fabulerende."

 

- Iscene.dk

 
★★★★★
 

"Stykket er stolt, velspillet og underholdende hele vejen igennem. "

 

- Scenekanten.com

Medvirkende: Jacque Lauritsen

Iscenesættelse: Andreas Dawe

Scenografi: Julie Forchhammer

Lysdesign: Sonja Lea

Dramatisering: Jacque Lauritsen efter Matias Faldbakkens roman ”The Hill”

Teknik og lyddesign: Brian Larsen

Fotograf: Henrik Ohsten

Producent: Jacque Lauritsen & AKUT360 

Administration: Teater Får302

Varighed: 80 minutter uden pause

Aktuelt


Du kan her opleve en gribende koncertfortælling over en af de mest læste bøger i verden. Nis Bank Mikkelsen læser med stor indlevelse udvalgte tekstafsnit op fra dagbogen, som er et vigtigt vidnesbyrd om udslettelsen af Europas jøder under Anden Verdenskrig. Oplæsningen suppleres af musikken, fremført på klarinet og harmonika, der både jubler og græder

Vi hylder det italienske bilmærke gennem en række personlige fortællinger. Dette sker med et intimt foredrag, hvor kurator for udstillingen, Nikolaj Karlshøj, vil interviewe udvalgte profiler på scenen. Disse navne inkluderer blandt andet Anders Richter (Bilklubben), Bo Bejstrup (Auto Viking), Anders Bilidt (Car Specialist hos auktionshuset RM Sotheby's), Silas Rytter (racerkører og Mikael Mielke (bilsamler og trackday-entusiast). Det er muligt at købe sandwich ved ankomsten, som bliver serveret i pausen.

Skøn vandretur i Ho Plantage og besøg i Sæberigets butik og værksted til en kop kaffe og andet godt

PÅ PLAKATEN


Ringkøbing Fjord Museer

Hos os kan du opleve 2000 års levende historie, når vi genskaber tiden som den var engang.

Gør dig klar til et vikingetogt på Bork Vikingehavn. Til at se udsigten fra toppen af Lyngvig Fyr (midlertidigt lukket).…

Danmarks Flymuseum

Oplev mere end 50 luftfartøjer. Fra de mere eksperimenterende modeller skabt i begyndelsen af det forrige århundrede til højteknologiske pensionerede…

Historien kan opleves levende og på tæt hold i Pinsen 2025

For arrangører
Billetsalg - tilmelding

Har du brug for billetsalg, tilmelding eller event management. Skal I bruge en løsning i jeres eget brand? Skal det være helt enkelt, eller har I særlige behov? Se hvor nemt I kan komme igang her.

KONTAKT BILLETEXPRESSEN


Mail:support@billetexpressen.dk

Tlf. 5330 0132 (10.00 - 15.00)


Få de gode nyheder først

For at tilmelde dig vores nyhedsbrev skal du blot indtaste din email-adresse og tryk Tilmeld:

Obs! Indkøbskurvens tidfrist udløber snart!
tilbageværende tid
00:00

enhed(er) i kurven

total:


Tiden er udløbet. Start venligst forfra med at vælge billetter.