Carit Etlars roman skildrer begivenhederne i 1657-1658, da Svend Poulsen Gønge forsvarer Sjælland mod de svenske styrker og deres tyske lejesoldater.
Svend Poulsen Gønge og hans tro ven og svoger Ib får til opgave at hente 50.000 rigsdaler i Vordingborg Kirke og bringe dem til København. Men at komme forbi de svenske linjer er svært, og det bliver bestemt ikke bedre da den tyske kaptajn Mannheimer og hans ledsager, heksen Kulsoen, jagter dem på livet for at få fingre i de mange penge. Udsat for Figaros vridemaskine får handlingen sine steder en helt ny drejning!
Spilletid: 19:30 – 21:40 incl. pause
Medvirkende: Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Kristian Jensen og Allan Dahl Hansen Kjærulff
Usædvanligt frit efter Carit Etlar