Et musikalsk portræt af en bramfi, følsom, forskrækkelig og helt vidunderlig kvinde.
Evy Konigsberg er en underholdende, humoristisk præsentation af en vanskelig kvinde med et vanskeligt sind – og et voldsomt sprog.
En lykkelig kvinde, der drages af ulykken, en ulykkelig kvinde, der drages af lykken.
En kvinde, der stepper, når hun er ulykkelig; der taler sig både varm og kold, som et barn, som en mand, som en kvinde. Som et menneske. Et moderne kvindeportræt, hvor alle køn kan genkende sig selv.
På scenen ses Bodil Alling i selskab med et forrygende femmandsorkester, der sammen præsenterer og fortolker Evy Konigsbergs tekster.
Medvirkende: Bodil Alling
Musikere: Philip Ørnø/Daniel Bevense, Sven Ørnø, Kenneth Plon, Søren Søndberg, Jamie Ryan
Forfatter: Evy Konigsberg
Producent: Tearet Gruppe 38