Den er der, lige meget hvor du vender dig hen; COMPUTEREN. Den har indtaget verden i løbet af få generationer. Og om du vil det eller ej, er du faktisk super afhængig af den. Men ved du i virkeligheden, hvad den er i stand til? Hvordan den opstod? Hvordan den fungerer?
DATA DATA handler også om Kunstig Intelligens, som efterhånden anvendes i mange sammenhænge – også hvor det især omhandler store og vigtige emner som vores helbred og livskvalitet. Børn og unge gør brug af det i skolen og studerende i deres lektier og afhandlinger. Men hvor er grænsen mellem det virkelige og det kunstige? Hvornår må vi gøre brug af AI – og hvem sætter de etiske grænser for hvad der er rigtigt og forkert?
I DATA DATA indgår en Pepper Robot, som “skuespiller”.
Pepper er en såkaldt humanoid robot designet til at kommunikere med mennesker. Den har evnen til at læse følelser ved at analysere ansigtsudtryk og tonefald. Den kan genkende glæde, sorg, vrede eller overraskelse - og den kan afkode, om du er i godt eller dårligt humør. Den er ca 130 cm høj og ser ret sød ud.
DATA DATA er en forestilling for hele familien -både børn, teenagere og voksne.
Medvirkende: Ditte Ylva Olsen & Stine Q. Pagh
Foredrag i forbindelse med forestillingen afholdes i samarbejde med Science and Cocktails.