program


Animals

Animals

Bevægende historie om magtmisbrug, diskrimination og forfølgelse. En dystopisk fabel inspireret af Orwells ”Animal Farm”. Fascismen får en på trynen, og billederne brænder sig fast på nethinden.
 Læs mere

Billettyper


190.00 kr. - 260.00 kr.
3 Billettype(r)

Dato



Inspireret af George Orwells univers

Skabt af dramatiker, instruktør og scenograf Giacomo Ravicchio

i et kunstnerisk samarbejde med Teater Tix

Med musik af Jérôme Baur og dukker af Katrine Karlsen

Hvad skete der 50 år efter på Dyrenes Gård?

Forestillingen er et ”Spin off” af Orwells verdensberømte roman Animal Farm / Kammerat Napoleon.

I over et halvt århundrede har grisene haft absolut magt i dyrenes samfund og har opbygget et falsk demokratisk system.

Et oprør ledet af fårene skaber en trussel mod regeringen. Modsvaret er en systematisk jagt på og endelig tilintetgørelse af oprørerne udført af statens hundepatruljer.

To unge, et får og en hund, gennemlever på hver sin måde revolutionen. Undervejs opdager de, at deres venskab har udviklet sig til noget dybere. Til noget, alle de andre betragter som unaturligt.

Fire kvinder iført effektfulde dyremasker, skabt af Katrine Karlsen, fortæller en bevægende historie om magtmisbrug, diskrimination og forfølgelse – og om en ung forbudt kærlighed imellem to dyr af forskellig race.

Internationalt prisvindende dramatiker, instruktør og scenograf

Giacomo Ravicchio har skrevet og iscenesat med sit velkendte, smukke og overraskende billedsprog. Med dette stærke dramatiske værk belyser han aktuelle globale konflikter og minder os om demokratiets skrøbelighed.

 

ANIMALS er en vigtig – nærmest ‘nødvendig’ –forestilling til tiden. Den advarer unge som ældre mod totalitære regimer, der forhindrer mennesker i at udtrykke sig og leve, som dem de er.

Den vækker mindelser om grufulde kapitler i verdenshistorien og den viser os, at overalt på kloden gentager det sig igen og igen. Den minder os om at værne om menneskers grundlæggende ret til at leve frie liv og at udtrykke sig frit uden undertrykkelse, diskrimination og forfølgelse. 

Med sit unikke og billedrige scenesprog er forestillingen et nyt bud på aktuelt teater til både unge og voksne. Uanset om det drejer sig om et traditionelt blandet publikum eller en sal fuld af gymnasieelever, brænder billederne fra forestillingen sig fast på nethinden og ind i hjerterne.

Medvirkende: Annevig Schelde Ebbe, Mette Alvang, Vika Dahlberg, Elise Műller

Dramatiker, instruktør, scenograf og videodesigner: Giacomo Ravicchio

Komponist og lyddesigner: Jérôme Baur

Oversætter: Henriette Zichau Hertz

Maskedesigner: Katrine Karlsen

Parykmager: Karin Ørum

Kostumier: Sandra Møller Svendsen

Scenograf og bygger: Steen Mols Rasmussen

Lys og lyddesigner: Robert Nhi Felsby

Producent: Meridiano Teatret i samarbejde med Teater Tix

Varighed: 80 minutter

PÅ PLAKATEN


Vardemuseerne – Aktiviteter i området

Natursafari, i Nymindegab-malernes fodspor, Flygtningelejr Oksbøl, Bunkertur ved Blåvandshuk Fyr, Croquis for alle, Historisk sommervandring ved Flugt

Vardemuseerne inviterer til en række spændende guidede ture i den smukke natur omkring Varde. Uanset om du er stor eller…

”Sand I Øjet” er en lokal funderet revy, hvor der dog er stort fokus på, at man ikke behøver at…

NOGET OM AT UNDGÅ AT FÅ TING GALT I HALSEN er en glad, bevægende forestilling, om alle de forhindringer vi…

For arrangører
Billetsalg - tilmelding

Har du brug for billetsalg, tilmelding eller event management. Skal I bruge en løsning i jeres eget brand? Skal det være helt enkelt, eller har I særlige behov? Se hvor nemt I kan komme igang her.

KONTAKT BILLETEXPRESSEN


Mail:support@billetexpressen.dk

Tlf. 5330 0132 (10.00 - 15.00)


Få de gode nyheder først

For at tilmelde dig vores nyhedsbrev skal du blot indtaste din email-adresse og tryk Tilmeld:

Obs! Indkøbskurvens tidfrist udløber snart!
tilbageværende tid
00:00

enhed(er) i kurven

total:


Tiden er udløbet. Start venligst forfra med at vælge billetter.